Dressing med sennep
En nem dressing, som kan blandes på få minutter, men som kan være lige det udefinerbare element, din salat står og længselsfuldt hungrer efter: En blanding af syrlig citronsaft, stærk sennep og sød honning, som kan tilføje lidt ekstra smag og samtidig forhindre at salaten bliver tør og kedelig.
Ingredienser
- 2 spsk citronsaft
- 1 spsk sennep efter eget valg
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk honning
- salt
- peber
Bland alle ingredienser i en lille skål og smag til med salt og peber.
Dressingen er velegnet til diverse salater.