Ferskenjuice

Hjemmepresset ferskenjuice med en dejlig, rund sødme og en blød konsistens. Æblerne giver syrligt-søde noter og med et pift af citron og mynte bliver den ekstra forfriskende. Det bedste er, at den tager virkelig kort tid at lave.

Til 4 glas
  • 6 ferskner
  • 1/2 økologisk citron
  • 4 stilke mynte
  • evt. 2 æbler
  • isterninger

Skyl ferskner, citron, mynte og æbler grundigt.

Skær fersknerne i mindre stykker, og fjerne stenen i midten.

Skær ligeledes citron og æbler i mindre stykker - undgå henholdsvis kerner og kernehus. Hak mynten groft.

Kom skiftevis lidt fersken, citron, mynte og æble i juicepresseren. Fortsæt indtil det hele er presset til dejlig ferskenjuice.

Hvis du synes, at juicen er for tyk, kan den evt. sies gennem en sigte.

Server evt. med isterninger.

Indsendt af
d.
17.07.14.
Kategori:
Indsendt af
d.
17.07.14.
Kategori: