Gulerodsbrød
Denne opskrift er dejlig nem, og du får et lækkert hjemmebagt gulerodsbrød med grahamsmel, der ser virkelig flot ud, fordi det bages i en brødform. Gulerødderne giver både en fin farve og en saftig krumme.
Ingredienser
til 1 stk- 6 gulerødder
 - 30 g gær
 - 1 tsk salt
 - 4 spsk honning
 - 2 spsk olie
 - 3 dl vand
 - 150 g grahamsmel eller anden grov mel
 - 450 g hvedemel
 - 1 æg (til pensling)
 
Fremgangsmåde
Skræl gulerødderne, og riv dem på den grove side af et rivejern. 
Kom gær, salt, honning, olie og vand i en skål, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt revet gulerod sammen med grahamsmelet, og rør det sammen. Tilsæt til sidst hvedemelet lidt ad gangen. Dejen skal være fugtig.
Kom dejen i en smurt brødform med en størrelse på ca. 13 x 25 cm. Lad brødet hæve i 45 minutter under et viskestykke. 
Pensl overfladen af brødet med sammenpisket æg, og bag det nederst i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Tag herefter brødet ud af formen, og bag det i yderligere 20 minutter.
Bonusinfo:
Brødet er lavet i hånden. Hvis du vælger at lave det på en røremaskine, skal der eventuelt anvendes en anden mængde mel.