Kyllingekødsovs - nem kødsovs med hakket kyllingekød

Den her lækre kødsovs er lavet af hakket kyllingekød, men smager mindst lige så skønt som en traditionel variant med oksekød. Kyllingekødsovsen er nem at lave og passer perfekt til en travl hverdag, hvor det gerne må gå lidt hurtigt, men stadig være sundt og delikat.

Til 3 personer
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olie
  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 ds tomatpuré (140 g)
  • 1/4 grøntsagsbouillonterning
  • 1 dl vand
  • salt
  • peber
  • tørret basilikum
  • tørret timian

Tilbehør

  • spaghetti
  • evt. revet parmesanost

Hak løg og hvidløg, og svits begge dele i en gryde med olie, til løgene er klare, men ikke brune. Kom det hakkede kyllingekød i gryden, og brun det.

Kom tomatpuré i gryden med kød, og svits det godt. Hæld de hakkede tomater, bouillon og vand i gryden. Krydr med salt, peber, basilikum og timian. Lad kødsovsen simre i ca. 10 minutter, og smag evt. til med flere krydderier.

Servér med al dente spaghetti, friskrevet parmesan og f.eks. en grøn salat.

Indsendt af
d.
08.09.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
08.09.17.
Kategori: