Rødbedesalat med appelsin

Bagt i ovnen er rødbederne ekstra aromatiske og udtrykket bliver en tand mere sødmefyldt. Med appelsin og mynte får rødbedesalaten særligt friske fornemmelser og en flot farvepalet. Sund er den sågar også.

Til 4 personer
  • 5 rødbeder
  • 2 spsk olie
  • salt
  • peber
  • 3 appelsiner
  • 1/2 granatæble
  • 1/2 rødløg
  • 1 håndfuld mynte

Skræl rødbederne og skær dem i tern. Kom dem i en plasticpose og hæld olien i. Så er det nemt at fordele olien på alle rødbedeternene.

Fordel rødbederne på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og peber, og bag i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. De skal være møre, men stadig have bid. Lad dem derefter køle af.

Skær skrællen af appelsinerne, og skær små "filetter" ind mellem skindet.

Bank på granatæblet med en grydeske for at løsne kernerne. Skær granatæblet over og pil kernerne ud.

Hak rødløg fint og skær myntebladene i strimler.

Bland rødbedesalaten sammen i en skål og server.

Indsendt af
d.
14.11.13.
Kategori:
Indsendt af
d.
14.11.13.
Kategori: