Sunde æblemuffins uden mel

Sunde og ikke mindst super lækre æblemuffins helt uden hvedemel og raffineret sukker. I stedet er de med mandler og dadler, der giver en sød og syndig smag, så de er perfekte som alternativ til almindelige muffins. Du kan evt. servere dem med en klat skyr rørt med lidt vaniljekorn.

Til 12 stk
  • 200 g mandler
  • 300 g friske dadler
  • 1 vaniljestang
  • 60 g peanutbutter
  • 2 æbler (store)
  • 6 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knsp salt

Blend mandlerne til helt fint mandelmel. Fjern stenene fra dadlerne, og blend dem. Bruger du en minihakker, kan det godt være, at dadlerne skal blendes ad to omgange.

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland dem med peanutbutter. Skyl æblerne, og skær dem i små tern, eller riv dem på et rivejern.

Pisk æggene godt luftige. Tilsæt dadler og peanutbutter, og pisk det godt sammen. Vend mandelmel, bagepulver og salt i dejen. Vend til sidst æble i, og fordel dejen i muffinsforme.

Bag muffinsene i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter.

Indsendt af
d.
18.10.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
18.10.16.
Kategori: