Mexicanske pandekager
Saftige kyllingestykker suppleres perfekt med friske tomater, hot salsa, bløde tortillapandekager og smeltet ost. Det har man for længst fundet ud af i det mexicanske køkken. Opdag - eller genopdag - selv den spicy fornøjelse.
- 2 løg
- 2 tomater i tern
- 500 g kyllingefilet
- 1 ps mexicansk krydderi
- 8 tortillapandekager
- 150 g cheddarost (revet)
- 1 ds salsa (hot)
- 1 ds majs
Løgene hakkes og steges på en pande med margarine, ved svag varme. Kyllingen skæres i stykker og steges sammen med løgene. Krydderiet og ½-1 deciliter vand tilsættes og der steges fortsat videre indtil vandet er fordampet.
Fyld pandekagerne med kylling, majs, tomat og en stribe salsa og rul dem op. Put dem i et ildfast fad og drys godt med ost henover. Varm i ovnen i cirka 20 minutter ved 225 grader (200 grader, hvis det er varmluftsovn).
Serveres med cremefraiche, ris og salat.