Hvidløgssuppe

Selvom der skal mange fed i denne hvidløgssuppe, så har den en mild og blød smag p.g.a. tilberedningen og de andre ingredienser.

Til 4 personer
  • 18 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 dl persille (hakket)
  • 1 rød peberfrugt (i fine terninger)
  • 1 porre (i fine ringe)
  • 2 spsk mel
  • 1 ds flåede tomater
  • 3/4 l hønsebouillon
  • ca. 1 dl tør hvidvin
  • 1 knsp cayennepeber (eller mere)
  • lidt salt
  • evt. gulerødder (i tynde skiver)

Hvidløgene skæres i små tern og svitses gyldne i olien. Porre og peberfrugt tilsættes. Mel drysses i. Rør godt rundt.

Tilsæt tomater, bouillon, vin og evt. gulerødder. Lad retten simre i cirka 20 minutter.

Kom persillen i. Smag til med cayennepeber og salt.

Serveres rygende varm med flutes eller indbagte pølser.

Indsendt af
d.
06.12.07.
Kategori:
Indsendt af
d.
06.12.07.
Kategori: