Chokoladekage med chokoladecreme

Fremragende opskrift på svampet og saftig chokoladekage med lækker chokoladecreme på toppen - naturligvis lavet på rigtig chokolade.

Til 1 springform
  • 225 g mørk chokolade
  • 225 g smør
  • 250 g sukker
  • 6 æg
  • 130 g hvedemel

Chokoladecreme

  • 200 g mørk chokolade
  • 4 spsk smør
  • 2 spsk Amaretto eller vand
  • evt. nødder (hakkede, til pynt)

Chokoladen smeltes. Smør og sukker piskes sammen så det er luftigt. Æggene deles i æggeblommer og æggehvider. Æggeblommerne røres i sukkermassen. Den smeltede chokolade røres ligeledes i lidt ad gangen. Dernæst røres hvedemelet i. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i kagedejen. Dejen hældes i en smurt springform, og chokoladekagen bages i ovnen i ca. ½ time ved 175 grader. Lad kagen blive kold.

Til glasuren smeltes chokoladen sammen med smør og likør. Glasuren smøres på den afkølede kage, og der pyntes evt. med hakkede nødder.

Indsendt af
d.
23.01.08.
Kategori:
Indsendt af
d.
23.01.08.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem