Blomkålssuppe – Opskrift på blomkålssuppe

En velafbalanceret og simpel suppe. Fløden giver en cremet konsistens, som ligger sig blødt på tungen, mens de mundrette stykker af blomkål og porre giver bid og en fin, mild smag. Og så er det jo kun en fordel for det samlede udtryk, at suppen ligner et smukt, hvidt vinterlandskab brudt af friske, grønne urter.

Ingredienser
  • 400 g blomkål
  • 12 dl vand
  • 1/2 tsk salt
  • 1 porre
  • 2 spsk margarine
  • 1 tsk tørrede krydderurter
  • 4 1/2 spsk mel
  • 1 tsk bouillon
  • 1/2 løgpulver
  • 1 1/2 dl fløde

Del blomkålen i buketter og kog dem i saltet vand i cirka 5-7 minutter. Rens og skær porre i skiver. Lad skiverne simre i margarine i en gryde i 3-5 minutter. Kom urterne i gryden. Tilsæt mel. Hæld vandet fra blomkålen i og lad det hele koge op. Kom bouillon og løgpulver i. Lad suppen koge i 5 minutter. Tilsæt fløde og blomkål og lad det koge i 5 minutter til.

Indsendt af
d.
11.02.08.
Kategori:
Indsendt af
d.
11.02.08.
Kategori: