Fiskegryde
En fiskegryde som rigtigt giver varmen. Gryden indeholder flere ingredienser som giver en fantastisk smag og serverer man den sammen med ris eller kartofler, mætter retten endnu mere.
- 500 g torsk
- 5 dl fiskebouillon (kraftig)
- 2 1/2 dl madlavningsfløde
- 2 peberfrugter (eventuelt en rød og en gul)
- 2 rødløg
- 2 porrer
- ca. 10 grønne asparges
- 2 pastinakker
- lidt olie
- 1 potte frisk dild
- salt
- peber
Vask og rens porrerne. Skær den nederste og øverste del på hver porre væk før de efterfølgende skæres i 1 cm tykke skiver. Rødløgene del es i to og skæres i skiver. Svits disse i lidt olie i en gryde eller på en stor pande.
Efter nogle minutter hældes varmt bouillonvand over og det koges op. Tilsæt fisken som skal være renset og skåret i mindre stykker. Dette koges sammen med resten indtil kødet har fået en hvid farve og er gennemkogt. Tilsæt resten af grøntsagerne og fløden. Lad dette stå og småkoge i 10 minutter inden gryderetten smages til med salt og peber. Drys over med hakket dild.
Serveringsforslag: Hæld fiskegryden over brune ris eller kogte kartofler, så mætter retten mere.