Thaisalat

lav selv en dejlig salat med masser af sunde og velsmagende grøntsager med en dressing af sesamolie, citronsaft og sød chilisauce.

Ingredienser
  • 2 gulerødder
  • 1 bdt forårsløg
  • 1/2 agurk
  • 1 peberfrugt (rød eller gul)
  • 1/2 potte frisk basilikum eller koriander (eller halvt af hver)
  • 3 spsk sesamolie
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 spsk sød chilisauce
  • salt
  • peber

Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler. Rens forårsløgene grundigt og skær dem ligeledes i tynde strimler. Flæk agurken på langs og fjern de bløde kerner. Skær den hårde del af agurken i tynde strimler. Skær også peberfrugten i tynde strimler. Hak de friske krydderurter groft. Bland salaten sammen i en skål.

Rør en dressing af sesamolie, citronsaft og sød chilisauce. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten. Velbekomme.

Indsendt af
d.
01.08.11.
Kategori:
Indsendt af
d.
01.08.11.
Kategori: