Spidskålssalat med sojamandler

Spændende spidskålssalat med sprøde sojamandler og en skøn thai-inspireret dressing.

  • Sojamandlerne tager spidskålssalaten til helt nye højder.
  • Her er dressingen kommet på.

Til 4 personer

Sojamandler

Spidskålssalat

Forslag til dressing

Sojamandlerne:

Kom mandlerne i en skål og hæld sojaen over, så det dækker. Lad mandlerne trække i sojaen i minimum 20 minutter.

Tænd ovnen på 150 grader. Hæld sojaen fra mandlerne, og kom dem op på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ca. 15 minutter, men pas på at de ikke får for meget. Lad dem derefter køle af.

Spidskålssalaten:

Skyl spidskålen eller fjern de yderste blade, hvis det er nødvendigt. Snit kålen i så tynde strimler som muligt.

Rens forårsløgene og snit dem på skrå. Skyl chilien og flæk den på langs. Fjern kernerne og den lyse "hinde" og snit chilien fint.

Skyl mynte eller koriander og lad det dryppe godt af. Dup det evt. helt tørt med lidt køkkenrulle. Fjern de groveste stilke.

Bland spidskålssalaten sammen og servér med sojamandlerne og evt. denne lækre dressing:

Dressing der passer perfekt til salaten:

Rør honning sammen med peanutbutter eller mandelsmør (det kan være svært at få mandelsmør i supermarkedet, så jeg brugte peanutbutter).

Rør olien i lidt ad gangen, så dressingen kan nå at absorbere den. Rør limesaften i og smag til med salt og peber.

Hvis du bruger en grov/crunchy peanutbutter, kan du evt. blende dressingen med en stavblender eller lignende.

Indsendt af
d.
01.08.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.