Cremet kartoffelsuppe

Kombinationen af kartofler og fløde giver kartoffelsuppen en uvurderlig, cremet konsistens. Pyntet med purløg og smukke bolsjebeder (alternativt rødløg) ser den også uvurderlig ud. Svarer til en forret til 6 personer eller hovedret til 3.

Til 6 personer
  • 600 g kartofler (gerne bagekartofler)
  • 1 løg
  • 25 g smør
  • 8 dl grøntsagsbouillon
  • 2 dl piskefløde
  • salt
  • peber

Pynt

  • purløg
  • evt. syltede bolsjebeder eller -rødløg

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker (ca. 1 cm tykke). Hak løg. Svits løg og kartofler i smør ved middel varme i en gryde. De skal ikke brune - løgene skal blot lige blive klare.

Hæld bouillon på og lad kartoffelsuppen simre ved svag varme under låg i et kvarters tid eller til kartoflerne er helt møre.

Tag gryden af varmen og blend suppen med en stavblender. Sæt gryden tilbage på varmen og bring den i kog igen. Hæld fløden i og lad suppen simre lidt, så den bliver dejlig cremet.

Smag til med salt og peber, og server kartoffelsuppen med friskklippet purløg og evt. syltede bolsjebeder eller rødløg.

Indsendt af
d.
26.09.13.
Kategori:

Næringsindhold for kartoffelsuppen

pr. personhele portionen
Kalorier245 kcal1472 kcal
Kulhydrat19 g113 g
Protein3 g19 g
Fedt17 g103 g


Næringsberegningen omfatter kun selve kartoffelsuppen - ikke purløg, bolsjebeder eller andet tilbehør.

Indsendt af
d.
26.09.13.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem