Aftensmad med nye kartofler (italiensk inspireret)
Nem italiensk inspireret aftensmad med nye kartofler, som toppes med salsiccia, ricotta og pesto. Det smager virkelig af sol og sommer.
Ingredienser
til 2 personer- 750 g nye kartofler
- Vand og salt til kogning
- 200 g salsiccia (eller halvt så meget parmaskinke)
- lidt olie til stegning
- 75 g pesto
- 100 g ricotta eller burrata eller anden ost efter smag
- 1⁄2 bdt frisk basilikum
Sådan laver du retten
Rengør kartoflerne, hvis de ikke allerede er vaskede. Det er ikke nødvendigt at skrælle dem.
Kog kartoflerne i 6-8 minutter fra vandet koger (husk godt med salt i vandet). Sluk derefter for blusset og lad kartoflerne trække yderligere 5-7 minutter i vandet.
Skær hul i salsiccia-pølserne og pres farsen ud. Steg det i lidt olie på en pande til det er sprødt.
Tjek om kartoflerne er møre. Hvis de er det, hældes vandet fra.
Servér de forskellige ting på bordet, så man selv kan anrette, eller portionsanret inden servering således:
Læg nogle kartofler på tallerkenen (skær dem evt. i halve og læg dem helt tæt). Kom nogle små klatter af ricotta/burrata og pesto ovenpå. Drys lidt sprød salsiccia på toppen og pynt med frisk basilikum.
Jeg kan også anbefale den her nemme ret med nye kartofler, smeltet cheddar, creme fraiche og bacon.
Hvor kan man købe salsiccia?
Salsiccia kan efterhånden købes i de fleste supermarkeder. Jeg har både købt det i Netto, Rema 1000 og 365discount.
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det italienske køkken
Tidsforbrug:
Sværhedsgrad: Nem
Næringsindhold for italiensk aftensmad med nye kartofler
pr. person | total | |
---|---|---|
Kalorier | 976 kcal | 1953 kcal |
Kulhydrat | 62 g | 125 g |
Protein | 33 g | 65 g |
Fedt | 67 g | 134 g |
Næringsberegningen tager udgangspunkt i, at der bruges salsiccia. Hvis der i stedet bruges parmaskinke er kalorieindholdet lidt lavere.
- Publiceret d.
- 11.06.25.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Kartofler ›
- Nye kartofler