Bagte peberfrugter med lækkert fyld

Disse bagte peberfrugter er fyldt med lækre sager såsom saftig kylling, dejlig tomatsauce og skønne grøntsager. De er nemme at lave og vil med garanti vække begejstring hos store og små.

  • Fantastiske bagte peberfrugter med super lækkert fyld af kylling, grøntsager og tomatsauce samt ost på toppen.

Til 4 personer

Forvarm ovnen til 200 grader.

Kom kyllingefileterne op i et smurt ildfast fad. Pil hvidløg, og skyl chili. Hak begge dele fint, og drys det over kyllingen sammen med spidskommen.

Tilsæt halvdelen af tomatsaucen, og krydr godt med salt og peber. Vend det godt rundt, så kyllingen bliver dækket af krydderier og sauce.

Dæk fadet til med sølvpapir, og bag kyllingefileterne i ovnen i 25-30 minutter.

Skyl peberfrugterne, og skær dem igennem på langs. Fjern de hvide hinder og kerner. Dryp peberfrugterne med olie, krydr med salt og peber, og kom dem op i et andet ovnfast fad. Sæt peberfrugterne i ovnen de sidste 10 minutter af kyllingens stegetid.

Pil imens rødløg, og hak det fint. Skræl gulerødderne, og riv dem på den grove side af rivejernet.

Tag kylling og peberfrugter ud af ovnen, og skru op på 225 grader. Riv de stegte kyllingefileter i strimler med to gafler, og bland dem sammen med væden fra fadet og det resterende tomatsauce. Bland rødløg og gulerødder i, og kom fyldet i de bagte peberfrugter.

Drys med mozzarellaost på toppen, og bag de fyldte peberfrugter i yderligere 10 minutter, til osten er smeltet og gylden.

Indsendt af
d.
13.09.18.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.