Cookies med hvid chokolade

Dejligt luftige cookies, der er hurtige at lave. Den hvide chokolade tilføjer en karamelliseret smag, og konsistensen af de sprøde mandelstykker giver bid til de bløde cookies.

Til 24 stk
  • 100 g mørk chokolade
  • 200 g hvedemel
  • 50 g kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 4 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk salt
  • 100 g smør
  • 175 g sukker
  • 3 æg
  • 100 g brun farin
  • 2 spsk kaffe
  • 60 g mandler
  • 200 g hvid chokolade

Sæt den mørke chokolade til at smelte over vandbad.

Bland mel, kakaopulver, bagepulver, vaniljesukker og salt, og sæt det til side.

Pisk smørret sammen med sukkeret, til massen er lys og luftig. Tilsæt æggene ét ad gangen, så smørret ikke skiller. Tilsæt brun farin og pisk igen.

Kom den nu smeltede chokolade i dejen lidt ad gangen. Sørg for, at chokoladen ikke er alt for varm.

Kom halvdelen af de tørre ingredienser i, og pisk grundigt. Kom kaffen i, og pisk igen. Tilsæt derefter resten af de tørre ingredienser.

Tænd ovnen på 200 grader.

Hak mandlerne og den hvide chokolade groft, og vend dem i dejen.

Kom dejen op på et bagepapir i ”klatter”, og bag dem i ca. 7 minutter – afhængigt af ovnen og størrelsen på dine cookies.

Lad dem køle af på en rist, og server dem lune med et glas koldt mælk.

Indsendt af
d.
18.06.15.
Kategori:
Indsendt af
d.
18.06.15.
Kategori: