Dressing til hummer

Virkelig lækker hjemmelavet dressing til hummer, hvor du selv kan bestemme, om det skal være en hvid dressing med krydderurter, en sauce tartare eller en rød dressing. Alle tre varianter passer perfekt til f.eks. kogt eller grillet hummer, jomfruhummer og hummerhaler.

5,0  –  2 stemmer  –  Stem her
  • Den lækreste creme fraiche dressing med forskellige smage, der passer forrygende til hummer.
Til 4 personer

Grunddressing

  • 300 g creme fraiche
  • 100 g mayonnaise
  • 2 tsk citronsaft
  • salt
  • peber

Valgmulighed 1: Urtedressing

  • 1 bdt dild
  • 1 bdt persille
  • 1 bdt purløg

Valgmulighed 2: Sauce tartare

  • 1 bdt dild
  • 1 bdt persille
  • 1 bdt purløg
  • 4 spsk cornichoner
  • 4 spsk kapers

Valgmulighed 3: Rød dressing

  • 4 tsk tomatpuré
  • 2 tsk paprika
  • 3 tsk worcestershire sauce (eller engelsk sauce)

Start med at lave grunddressingen.

Rør creme fraiche og mayonnaise sammen. Tilsæt citronsaft, og smag til med salt og peber.

Nu kan du vælge, hvilken af de tre dressinger, du vil lave til din hummer.

Valgmulighed 1: Urtedressing

Skyl dild, persille og purløg, og hak det helt fint. Rør det i grunddressingen.

Valgmulighed 2: Sauce tartare

Skyl krydderurterne, og hak dem fint. Hak også både cornichoner og kapers fint. Rør krydderurter, cornichoner og kapers i grunddressingen.

Valgmulighed 3: Rød dressing

Rør tomatpuré, paprika og worchestershiresauce eller engelsk sauce i grunddressingen.

Servér f.eks. dressingen til disse lækre jomfruhummerhaler.

Indsendt af
d.
12.10.21.
Kategori:

Fakta om opskriften

Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:

Næringsindhold for urtedressingen

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier265 kcal328 kcal1310 kcal
Kulhydrat3 g3 g13 g
Protein2 g3 g12 g
Fedt27 g34 g135 g


Næringsindhold for sauce tartare

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier247 kcal328 kcal1310 kcal
Kulhydrat2 g3 g13 g
Protein2 g3 g12 g
Fedt25 g34 g135 g


Næringsindhold for den røde dressing

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier292 kcal331 kcal1325 kcal
Kulhydrat4 g4 g18 g
Protein2 g3 g11 g
Fedt30 g34 g135 g
Hvor mange stjerner giver du?
Stem