Frikadeller med hytteost

Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg laver frikadeller med hytteost, for det gør dunserne ekstra saftige og lækre. Det kan helt klart anbefales.

Til 4 personer
  • 450 g hakket svinekød
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1 løg
  • 1/2 dl mælk
  • 130 g hytteost
  • 1 æg
  • 2 spsk hvedemel
  • 30 g smør
  • 2 spsk olie

Rør kødet godt sammen med salt.

Riv løget på et rivejern, eller blend det i en minihakker eller foodprocessor sammen med mælk. Kom løg, mælk, hytteost, æg og mel op til kødet, og rør det sammen til en fars. Lad farsen hvile i minimum 30 minutter, men gerne op til 1 time på køl.

Form farsen til frikadeller med en spiseske og den ene hånd, og steg dem på en pande i en blanding af smør og olie – steg evt. frikadellerne ad to omgange, så de ikke ligger for tæt. Steg frikadellerne i ca. 10 min på hver side, til de er gyldne og akkurat gennemstegte.

Servér f.eks. med lækkert tilbehør eller som fyld i pitabrød.

Indsendt af
d.
07.09.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
07.09.17.
Kategori: