Hjemmebagt hvidløgsflute

Det her hjemmebagte hvidløgsflute er ikke bare mega lækkert, det er også super flot og vil med garanti vække begejstring for de heldige asener, der får lov til at sætte tænderne i det. Kombinationen af luftigt brød med hvidløgssmør og ost er nemlig en kæmpe vinder.

Til 1 stk

Dej

  • 20 g gær
  • 3 dl vand
  • 2 1/2 spsk olivenolie
  • 1 tsk sukker
  • 1 1/4 tsk salt
  • 450 g hvedemel + lidt ekstra til udrulning
  • 25 g smør (blødt)

Fyld

  • 100 g flødeost (stuetemperatur)
  • 100 g smør (blødt)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 bdt persille
  • 125 g revet cheddarost
  • salt
  • peber

Derudover

  • 1 æg til pensling

Opløs gæren i vandet, og tilsæt olivenolie, sukker, salt og hvedemel. Ælt det i ca. fem minutter. Ælt herefter det bløde smør ind i dejen, og ælt yderligere fem minutter, til du har en glat og smidig dej. Den må gerne være let klistret.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse - det tager ca. 30-45 minutter. Lav fyldet imens.

Rør flødeost og blødt smør sammen. Hak persillen, og pres hvidløget. Tilsæt begge dele til smørret sammen med revet cheddarost. Krydr med salt og peber, og bland det godt sammen.

Tryk dejen ud til en rektangel på et meldrysset bord. Fordel smørret herpå. Rul dejen sammen på langs til en aflang pølse, og tryk den lidt fladere.

Skær to snit i dejen, så du har tre lange strimler. Flet dem dernæst indover hinanden, og fold enderne let ind under brødet.

Lad brødet efterhæve i 30 minutter.

Forvarm imens ovnen til 220 grader.

Pensl brødet med sammenpisket æg, og bag det i ca. 16-18 minutter, til det er gyldent på toppen og gennembagt i midten.

Indsendt af
d.
16.06.20.
Kategori:

Video: Sådan fletter du et lækkert hvidløgsbrød

Se hvordan du nemt og flot fletter et super lækkert hvidløgsbrød.

Indsendt af
d.
16.06.20.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem