Hjemmelavet sushi med rejer

Helt simpel opskrift på sushi med rejer. Disse lækre makiruller er fyldt med en skøn kombination af rejer, agurk, dild og mayonnaise, og det giver tilsammen en lidt nordisk smag, der passer perfekt til smagen af tang. Og når stykkerne dyppes i soyasauce, får de den helt rigtige smag af hav.

Til 30 stk
  • 150 g sushiris
  • 1 spsk riseddike
  • 1 tsk sukker
  • 1/4 agurk (flækket på langs)
  • 1 håndfuld dild
  • 150 g rejer
  • 3 noritang-plader
  • 3 tsk mayonnaise

Tilbehør

  • sojasauce

Kog risene efter anvisningen på pakken, og bland riseddike og sukker i, mens risene er varme. Lad risene køle ned til stuetemperatur.

Flæk en agurk på langs, og skrab kernerne i midten ud. Til denne opskrift skal du kun bruge en kvart agurk (hvis du laver 30 stykker). Flæk derfor den halve agurk på langs, så du har en kvart tilbage. Flæk denne i tre lige store stave.

Hak dilden, og lad skyl rejerne, så de er klar til brug. Del fyldet i det antal ruller, du skal lave. 30 stykker svarer til 3 ruller.

Nu kan du begynde at lave sushirullerne. Lav én rulle ad gangen.

Læg en tang-plade på en rullemåtte. Fordel sushiris på to tredjedele af tang-pladen. Fordel rejer og dild på midten af risene. Læg en agurkestav på, og kom også mayonnaisen på.

Brug måtten til at rulle hele herligheden sammen. Skær evt. overskydende tang fra.

Lav de andre ruller på samme måde, og skær hver rulle ud i 10 stykker.

Server sushien frisk med soyasauce til.

Indsendt af
d.
16.02.19.
Kategori:
Indsendt af
d.
16.02.19.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem