Hyldeblomstsnaps

Den her hjemmelavede hyldeblomstsnaps er bare mega lækker - den er nemlig lavet med vodka, så man rigtig kan smage hyldeblomsterne, og lidt citron, som giver et dejligt friskt pift. Hvorfor købe det, når man kan lave det meget bedre selv i et snuptag?

5,0  –  1 stemmer  –  Stem her
  • Vodkaen hældes på, så den er klar til at trække nogle ugers tid.
  • Hyldeblomster og citron er klar til at trylles om til hjemmelavet snaps
Til 1 flaske
  • ca. 10 klaser hyldeblomster
  • skal af 1/2 citron
  • 1 fl vodka (eller klar snaps, men jeg anbefaler vodka)

Ryst hyldeblomstklaserne godt, så evt. smådyr ryger ud af blomsterne.

Klip blomsterne fri fra stilkene, og kom blomsterne op i et skoldet glas.

Tilsæt citronskal - sørg for ikke at få noget af det hvide skal med fra citronen, da det er meget bittert.

Hæld vodka (eller klar snaps) over, og luk glasset. Jeg foretrækker at bruge vodka, da det er mere smagsneutralt end klar snaps, og derfor trænger hyldeblomstsmagen mere igennem.

Lad snapsen stå i 3 uger et mørkt sted.

Sigt snapsen gennem et rent klæde, hæld den tilbage i flasken, og sæt den på køl indtil servering.

Indsendt af
d.
22.06.21.
Kategori:
Hvor mange stjerner giver du?
Stem