Kylling med fløde, hvidvin og nødder

Saftig kylling, sprøde nødder, friske grøntsager og hvidvin, der på én gang skaber en robust ret med masser af bid i, men som samtidig er dejlig cremet. Denne ret er både nem og hurtig at lave, hvis aftensmaden skal gå lidt stærkt.

Til 4 personer
  • 500 g kyllingefilet
  • 1 dl mel
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 2 spsk rapsolie eller olivenolie
  • 2 gulerødder
  • 1/2 knoldselleri
  • 1 porre
  • 1 løg
  • 1 dl vand
  • 1 dl hvidvin
  • ca. 50 g valnødder eller hasselnødder
  • 1 bdt persille (frisk)
  • 1/4 l fløde
  • evt. revet æble

Skær kyllingefileterne ud i mundrette stykker. Bland mel, salt og peber, og vend kyllingestykkerne heri.
Skyl grøntsager, og snit dem fint, så de er klar og hurtigt kan komme op i gryden.

Kom olien i en gryde, og brun kyllingestykkerne af.
Tilsæt grøntsagerne, når kyllingestykkerne er brunet af, og svits det hele af i 2 minutter.
Tilsæt vand og hvidvin, og lad retten simre i 10 minutter.

Hak nødder og persille, og tilsæt det sammen med fløden, kort før retten skal serveres. Smag herefter til med salt og peber, og server med ris eller pasta.

Tip:
Riv evt. friske æbler henover retten for at give den et ekstra pift!

Indsendt af
d.
18.05.16.
Kategori:

Næringsindhold for opskriften

pr. 100 grampr. personhele portionen
Kalorier155 kcal619 kcal2477 kcal
Kulhydrat5 g18 g73 g
Protein8 g32 g130 g
Fedt11 g43 g172 g


*Næringsberegningen er uden æble og omfatter ikke tilbehør såsom ris eller pasta.

Indsendt af
d.
18.05.16.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem