Luftige burgerboller

Det her er de mest luftige burgerboller, jeg længe har smagt. De slår til enhver tid de færdigkøbte, og så er de endda simple at lave. Hvis bollerne har ligget et par dage, kan de sprayes med lidt vand og ristes. Så bliver de friske igen.

4,4  –  5 stemmer  –  Stem her
  • Luftige og lækre burgerboller med sesam.
Til 6 stk
  • 4 dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 50 g smør
  • ca. 600 g hvedemel
  • æg til pensling
  • sesamfrø

Lun mælken, og smuldr gæren heri. Kom salt og sukker i, og bland det godt sammen.

Smelt smørret, og lad det køle lidt af. Bland det så i mælken.

Kom lidt mel i ad gangen, imens der æltes godt – jeg har lavet dejen på en røremaskine, så måske skal der lidt mere eller mindre mel i, hvis den æltes i hånden.

Lad dejen hæve i 1 time, og ælt den så igennem igen. Form burgerbollerne, og lad dem hæve yderligere 30 minutter.

Pensl bollerne med æg, og drys sesam på toppen. Bag dem ved 180 grader i ca. 20 minutter.

Indsendt af
d.
13.07.16.
Kategori:

Næringsindhold for burgerbollerne

pr. bollehele portionen
Kalorier458 kcal2747 kcal
Kulhydrat74 g442 g
Protein15 g88 g
Fedt10 g60 g

Kan man udelade smørret?

Det kan man sikkert godt, men jeg vil ikke anbefale det. Smørret giver både smag og er med til, at gøre burgerbollerne mere luftige.

Det er bl.a. også derfor, at brioche burgerboller er så lækre og luftige - de indeholder nemlig masser af smør.

Hvor mange stjerner giver du?
Stem