Pulled chicken burger

Drop take away’en og lav i stedet disse lækre pulled chicken burgere. De er fyldt med saftig, let krydret kyllingekød og friske grøntsager, og så ristes burgerbollerne med cheddarost for ekstra wow-effekt.

Til 4 personer

Pulled chicken

  • 2 kyllingefileter
  • 1/2 brev tacokrydderi (á ca. 40 gram)
  • 1/2 ds hakkede tomater

Avocadomos

  • 2 avocadoer
  • 100 g cherrytomater
  • 1 fed hvidløg
  • saft af 1 limefrugt
  • salt
  • peber

Øvrigt fyld

  • 1/2 agurk
  • 1/2 bdt forårsløg
  • 2 hoveder hjertesalat (små)
  • 4 burgerboller (store)
  • 100 g cheddarost
  • 1 dl creme fraiche

Pulled chicken:

Forvarm ovnen til 200 grader.

Kom kyllingefileterne op i et ildfast fad, og krydr dem grundigt med tacokrydderiet. Hæld de hakkede tomater over, og dæk fadet med stanniol. Sæt fadet i ovnen, og steg kyllingen i 30 minutter.

Avocadomos:

Fjern stenen fra avocadoen, og mos frugtkødet. Hak cherrytomaterne fint, og pres hvidløg. Rør begge dele i avocadomosen sammen med limesaft, og smag til med salt og peber.

Øvrige fyld:

Skyl agurken, og skær den i tynde skiver. Skyl forårsløg, og snit dem fint. Skyl mini hjertesalaten, og skær den hvide stok fra.

Servering:

Tag kyllingen ud af ovnen, og riv kødet fra hinanden med to gafler. Bland kødet rundt i væden i fadet.

Flæk burgerbollerne, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys cheddar udover burgerbundene, og sæt pladen i ovnen i 7-8 minutter, til osten er smeltet, og burgerbollerne er ristede.

Smør den anden halvdel af burgerbollerne med creme fraiche, og byg burgerne op med pulled chicken, avocadomos, agurk, forårsløg og hjertesalat.

Indsendt af
d.
04.12.18.
Kategori:
Indsendt af
d.
04.12.18.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem