Rodfrugter i airfryer
Se hvordan man laver de lækreste bagte rodfrugter i airfryer. Nemt og sundt tilbehør der passer til det meste.
Ingredienser
til 2 personer- 800 g rodfrugter (f.eks. rødbede, pastinak, persillerod og/eller gulerødder)
- 2 spsk olie
- salt
- peber
- Evt. krydderier efter smag (f.eks. hvidløgspulver, oregano eller timian)
Start med at gøre rodfrugterne klar
Skræl rodfrugterne og skær dem i stave/både. Vend dem med olie, så de er dækket på alle sider (det er nemmest at gøre i en skål eller i en frysepose).
Drys med salt og peber og evt. andre krydderier efter smag - jeg bruger typisk bare salt og peber. Bland godt rundt.
Temperatur og tid i airfryer
Kom rodfrugterne i airfryer-kurven og bag dem ved 180 grader i ca. 25 minutter eller til de er møre og har fået lidt "stegeskorpe". Ryst kurven lidt når halvdelen af tiden er gået. Stegetiden afhænger lidt af hvor godt din airfryer varmer, så kig til rodfrugterne de sidste 5 minutter.
Servér mens de er varme.
Jeg kan også anbefale:Blomkål i airfryer
Broccoli i airfryer
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for rodfrugter i airfryer
pr. person | total | |
---|---|---|
Kalorier | 317 kcal | 634 kcal |
Kulhydrat | 31 g | 61 g |
Protein | 7 g | 14 g |
Fedt | 15 g | 30 g |
Næringsindholdet afhænger naturligvis lidt af, hvilke rodfrugter der bruges. Hvis du gerne vil spare på kalorierne, er det dog især olien, du skal skrue ned på (så får rodfrugterne bare ikke en lige så lækker stegeskorpe).