Salat med grillede grøntsager og bagte tomater

Denne flotte salat indeholder både bagte tomater og grillede grøntsager i form af aubergine og squash. Alle grøntsagerne får en dejlig sødlig smag, når de tilberedes, og det gør salaten super lækker at sætte tænderne i. Mums.

Til 2 personer
  • 75 g spinat

Bagte tomater

  • 250 g cherrytomater
  • lidt olie
  • timian

Grillede grøntsager

  • 1/2 aubergine
  • 1/2 squash
  • 3/4 dl olie
  • 3 fed hvidløg
  • salt

Dressing

  • 2 spsk olie
  • 1 tsk eddike
  • 2 tsk citronsaft
  • 1/2 tsk sukker
  • salt
  • peber

Skyl spinaten, og lad den stå og dryppe af.

Bagte tomater:
Skyl tomaterne, og kom dem i et lille fad. Hæld lidt olie og timian henover, og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Lad dem køle af.

Grillede grøntsager:
Skyl aubergine og squash, og skær dem ud i skiver på 5-10 mm. Bland olien sammen med presset hvidløg og lidt salt. Pensl aubergine- og squashskiverne med olieblandingen.

Varm en grillpande op, og steg grøntsagerne ved høj varme i et par minutter på hver side – grøntsagerne kan også steges på en almindelig pande eller grilles på en grill. Lad dem køle af.

Dressing:
Bland olie, eddike, citron, sukker, salt og peber sammen. Kom spinaten i en skål, og rør olien i. Bland de bagte tomater og grillede grøntsager i spinaten, og servér.

Indsendt af
d.
21.06.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
21.06.17.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem