Sunde blåbærmuffins

Dejlige sunde blåbærmuffins, der smager skønt af bær og vanilje. De ser rigtig fine ud, og så kan de bruges som dessert, mellemmåltid eller på madpakken. De er lavet helt uden mel og sukker og er i stedet sødet med dadler.

Til 12 stk
  • 5 dl havregryn
  • 300 g friske dadler
  • 80 g kokosolie
  • 6 æg
  • 4 spsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knsp fint salt
  • 150 g frosne blåbær
  • evt. friske blåbær til pynt

Kom havregryn i en minihakker eller foodprocessor, og blend dem så fint som muligt. Kom dem op i en skål, og sæt den til side. Fjern stenene fra dadlerne, og kom dem i minihakkeren eller foodprocessoren. Blend dem til en jævn masse.

Smelt kokosolien ved lav varme. Pisk æggene luftige. Tilsæt dadelmassen og den smeltede kokosolie, og pisk det sammen. Vend havregryn, vaniljepulver, bagepulver og salt i dejen.

Fordel halvdelen af dejen i muffinforme, og fordel herefter halvdelen af blåbærrene henover. Kom så resten af dejen i formene, og afslut med resten af bærrene.

Bag dine blåbærmuffins i ca. 20 minutter ved 180 grader.

Pynt evt. med friske blåbær.

Indsendt af
d.
26.10.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
26.10.16.
Kategori: