Med denne suveræne madplan er det ekstra nemt at få masser af grøntsager proppet ind i hverdagsmaden, og du kan handle det hele på én gang med den tilhørende indkøbsliste. Hent det hele i en samlet PDF - så bliver det ikke nemmere.
Madplan med masser af grøntsager

Dag 1: Kylling i ovn med grøntsager og kartofler
Knaldgod ret, hvor kyllingefileter tilberedes i ovnen med grøntsager og kartofler og serveres med en dejlig dressing med krydderurter.

Dag 2: Frikadeller i ovn med blomkålssalat
De her sunde frikadeller bages i ovnen, så de er ekstra nemme at bikse sammen og med den skønne blomkålssalat til er det en perfekt hverdagsret.

Dag 3: Wraps med kylling
Mega gode wraps, hvor resten af de stegte kyllingefileter fra dag 1 bruges som fyld sammen med avocadocreme, spinat og rødløg.

Dag 4: One pot nudler med oksekød
Alt i én gryde og vupti, så er der en suveræn omgang one pot nudler med oksekød, kokosmælk og masser af grøntsager klar til aftensmad.

Dag 5: Æggekage med spinat og skinke i ovn
På madplanens sidste dag venter denne lækre æggekage fyldt med skinke og spinat - ultra hurtig at forberede og passer helt sig selv i ovnen.
Få mere inspiration til en sund madplan her