Pastasalat med skinke og oliven

Hurtig og let pastasalat med revet gulerod, rødløg, skinke og oliven samt en sennepsdressing der passer fortrinligt til.

Til 3 personer
  • 200 g pasta (f.eks. penne)
  • 150 g kogt skinke
  • 1 stk rødløg
  • 100 g gulerødder
  • 1 bdt bredbladet persille
  • 100 g grønne oliven uden sten

Sennepsdressing

  • 1 tsk dijonsennep
  • 1/2 dl vindruekerneolie
  • 1/2 dl hvidvinseddike
  • lidt vand
  • salt
  • peber

Pastaen koges al dente. Skylles godt i koldt vand, og drypper af.

Skinken skæres i tern eller strimler (hvis den ikke allerede er det).

Løget hakkes og gulerødderne rives på den grove side af rivejernet.

Persillen hakkes og olivenerne skal dryppe af.

Bland pastasalaten godt sammen.

Sennepsdressingen:

Kom sennep i en skål, og rør olien i lidt ad gangen. Rør derefter eddike i lidt ad gangen og evt. lidt vand, hvis dressingen er for tyk.

Smag sennepsdressingen til med salt og peber og server den til pastasalaten.

Indsendt af
d.
30.10.04.
Kategori:
Indsendt af
d.
30.10.04.
Kategori: