Kold pastasalat med tun

Pastasalat møder tunsalat i denne kolde, cremede variant. Den tilføres fine farver i form af ærter og majs, som syrligt suppleres af små bidder cornichon. Lækkert både som aftensmåltid eller til frokosten.

Til 3 personer
  • 200 g pasta
  • 2 ds tun (à ca. 140 gram - drænet vægt)
  • 100 g majs
  • 100 g ærter
  • 1 rødløg
  • 10 cornichoner
  • 2 dl creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 bdt brøndkarse

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Pres tunen fri for væde, og kom den i en skål. Kom ærter og majs i skålen - hvis der bruges frosne, skal de naturligvis tøes op først.

Hak rødløg og cornichoner fint. Kom dem i skålen, og tilsæt creme fraiche og mayonnaise. Bland den kogte pasta i, når den er blevet kold.

Klip brøndkarsen og vend den forsigtigt i pastasalaten.

Indsendt af
d.
18.11.13.
Kategori:
Indsendt af
d.
18.11.13.
Kategori: