Peberbøf

Hvad er bedre end en god, gedigen peberbøf? Det er en peberbøf nemt lavet i et bruningsfad og serveret med champignonskiver og en cremet cognacsauce med et strejf af peberrod. Pyntet med tomatbåde får retten et friskt glimt af farve.

Ingredienser
  • 2 tsk sort peber
  • 175 g bøf af afpudset tykstegsfilet
  • 15 g smør
  • 1 tsk majsolie eller vindruekerneolie
  • 2 champignoner
  • 1 spsk cognac
  • 2 spsk flødeost med peberrod
  • tomater (i både til pynt)

Tag et lille bruningsfad og opvarm det efter anvisningen eller i 4 min. på højeste varme. Halvdelen af peperet strøs på bøffens ene side og presses fast, den anden halvdel kommes på samme vis på bøffens anden side.

Smør og olie kommes i fadet og bøffen lægges i.
Bøffen steges på højeste varme i 45 sekunder, inden den vendes om og steges i 20-60 sekunder, alt efter hvor stegt den skal være.

Champignon skæres i skiver, som kommes på bøffen. Kog derpå i 20-30 sekunder, stadig på højeste varme.

Opvarm et serveringsfad og anret bøffen på det. Flødeost og cognac hældes i bruningsfadet, hvori det røres sammen og koges i 45 sekunder. Bland igen. Saucen hældes derpå over bøffen.

Brug tomatbåde som dekoration og retten er klar til servering.

Indsendt af
d.
30.10.04.
Kategori:
Indsendt af
d.
30.10.04.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem