Bøf Stroganoff med kartoffelmos

At kalde bøf stroganoff fyrstelig er ingen overdrivelse: Det er ingen ringere end en russisk fyrste, der har lagt navn til retten. Kartoffelmos udgør en solid bund til den cremede sauce. Med sherry eller vin opnås en rig dybde i smagen.

Til 4 personer
  • 25 g smør til stegning af kød
  • ca. 600 g oksekød i strimler
  • 25 g smør til stegning af grøntsager
  • 2 løg (grofthakkede)
  • 1 bk champignoner (250 g)
  • evt. 2 1/2 spsk sherry eller hvidvin
  • 1 tsk paprika
  • 2 dl bouillon
  • 2 dl piskefløde
  • 2 spsk tomatpuré
  • evt. 1 dl creme fraiche
  • salt (groftkværnet)
  • peber

Kartoffelmos

  • 750 g kartofler
  • 3/4 dl mælk
  • 10 g smør
  • salt
  • hvid peber

Smelt smør i en gryde og steg kødet heri til det har taget farve. Tag det op ad gryden. Smelt yderligere smør og steg løg og champignon heri til det har fået kulør.

Tilsæt evt. sherry eller hvidvin, og lad det koge ind et par minutter.

Put kødet tilbage i gryden og tilsæt paprika, bouillon, fløde og tomatpuré. Lad retten snurre under låg i omtrent 30-45 minutter eller indtil kødet er gennemkogt. Tilsæt så creme fraiche og lad det blive varmet igennem. Tilfør salt og peber efter smag.

Lav kartoffelmosen:
Kog kartoflerne uden salt. Når de er godt gennemkogte, presses de til mos med f.eks. en kartoffelmoser, en gaffel eller et piskeris. Rør mælk og smør i. Mængden kan reguleres efter den ønskede konsistens. Tilsæt salt og peber efter smag.

Anret bøf stroganoff over kartoffelmosen ved servering.

Indsendt af
d.
30.01.03.
Kategori:

Næringsindhold for opskriften

pr. personhele portionen
Kalorier766 kcal3066 kcal
Kulhydrat41 g162 g
Protein41 g164 g
Fedt47 g189 g


Næringsberegningen omfatter hele opskriften - altså både Bøf Stroganoff og kartoffelmosen.

Madplan med Bøf Stroganoff

Opskriften er med i denne madplan, hvor vi har sørget for, at mange af de ingredienser, der bruges til Bøf Stroganoff også bruges i de andre retter. Så kan du handle til hele ugen på én gang, og samlet set nøjes med at købe færre ingredienser. Det er både nemt og giver mindre madspild.

Indsendt af
d.
30.01.03.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem