Pasta med varmrøget laks

Varmrøget laks er en delikatesse, som bliver endnu mere delikat, når den anrettes på rette vis: På en bund af pasta og med en cremet sauce, mættet med smag fra persillerod og champignon, samt et slutteligt, syrligt strejf af citrus.

Til 4 personer
  • 500 g pasta
  • 1 spsk olie
  • 1 løg
  • 3 dl madlavningsfløde 18%
  • 200 g persillerod
  • 250 g champignoner
  • 500 g varmrøget laks
  • citronsaft
  • salt
  • peber

Kog pastaen efter pakkens anvisning.

Skær champignonerne i kvarte og løget i tern. Skræl persillerødderne og skær dem i små tern.

Svits dernæst grøntsagerne i en gryde med olie.
Tilsæt fløden og lad det simre i ca. 3-4 minutter.

Fjern skindet fra laksen og smag den til med salt, peber og citronsaft.

Server den kogte pasta med saucen og den varmrøgede laks på toppen.

Indsendt af
d.
29.12.05.
Kategori:
Indsendt af
d.
29.12.05.
Kategori: