Luftig chokoladekage med chokoladestykker

Denne chokoladekage er dejligt luftig, og derfor passer de mange chokoladestykker perfekt ind, da de giver struktur til kagen. Den er nem at lave, og den er helt ideel til f.eks. klassens time eller kagedag på jobbet.

starstarstarstarstar_half
4,5  –  4 stemmer  –  Stem her
Til 8 personer
  • 200 g smør + lidt ekstra til at smøre formen med
  • 5 æg
  • 250 g mørk chokolade
  • 200 g sukker
  • 125 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker

Smelt smørret ved lav varme i en gryde. Lad det derefter køle af.

Del æggene i blommer og hvider. Hak chokoladen groft.

Pisk æggeblommer og sukker hvidt i en skål. Kom chokoladestykkerne i, og rør langsomt det afkølede, smeltede smør i.

Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen, og rør det i dejen lidt efter lidt.

Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen, så den bevarer sin luftige konsistens.

Kom dejen i en smurt bageform (ca. 30x20 cm). Bag chokoladekagen ved 180 grader på næstnederste rille i ovnen i ca. 25 minutter. Kagen er klar, når du stikker i den med en pind, og der ikke er nogen dej på pinden.

Indsendt af
d.
23.12.06.
Kategori:
Indsendt af
d.
23.12.06.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem