Pasta med spinat

Spinaten smager rigtig godt sammen med pastaen og de andre ingredienser.

Til 4 personer
  • 200 g båndpasta eller pastaskruer
  • vand til kogning af pasta
  • salt
  • 200 g skinketern
  • 1 løg
  • 1 1/2 spsk olivenolie
  • 500 g frossen spinat
  • 2 fed hvidløg
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1/2 tsk revet muskatnød
  • 4 æg
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 1/2 dl kvark
  • 1/2 tsk stødt kommen

Pastaen koges i let saltet vand efter anvisningen på pakken. Skær derefter den kogte pasta i mindre stykker.
Hak løg og svits det i olien i en gryde. Tilsæt spinat og varm det godt igennem til spinaten er optøet. Pres hvidløg i og smag til med muskatnød og halvdelen af salt og peber.
Bland pasta og spinat med skinketern og hæld blandingen i et smurt ovnfast fad.
Pisk æg, creme fraiche, kvark, kommen og resten af salt og peber sammen. Hæld blandingen ud over pastaen.
Bag denne pastaret i ovnen i 35 minutter ved 200 grader. Server med friske tomater.

Indsendt af
d.
28.03.07.
Kategori:
Indsendt af
d.
28.03.07.
Kategori: