Tacotærte

Hvis man vil have en grovere dej kan man bytte halvdelen af hvedemelet ud med grahamsmel.

Til 4 personer

Tærtedej

  • 100 g margarine eller smør
  • 3 1/2 dl hvedemel
  • 1/2 dl vand

Fyld

  • 350 g hakket oksekød (eller hakket svinekød)
  • 1 ps tacokrydderi
  • 1 løg
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 bøtte creme fraiche (lille)
  • 2 1/2 dl revet ost

Bland ingredienserne til tærtedejen sammen. Tilsæt vand lidt af gangen. Stil tærtedejen i køleskabet og lad den hvile.

1. Riv løget
2. Steg løget og kødfarsen i en stegepande
3. Tilsæt tacokrydderi og de hakkede tomater. Lad det stå på lav varme.
4. Tryk tærtedejen ud i en form. Lav huller i dejen med en gaffel og stil formen til forbagning i ovnen på 225 grader i ca. 10 min.
5. Tag tærteformen ud af ovnen og hæld kødfarsen i. Læg creme fraichen ovenpå tærten og strø til sidst lidt ost på toppen.
6. Bag tærten i yderligere 10-15 min på 225 grader.

Indsendt af
d.
04.05.10.
Kategori:
Indsendt af
d.
04.05.10.
Kategori: