Fedtfattig kødsovs

Pasta med kødsovs er en simpel ret, som er elsket af børn som voksne, unge som gamle. Denne variant af kødsovsen er gjort ekstra interessant med pastinak, gulerod og squash.

Velegnet til hverdage, hvor det skal gå lidt hurtigt, uden at du behøver at gå på kompromis med hverken smag eller sundhed.

Ingredienser
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 løg
  • 1 pastinak eller anden rodfrugt
  • 2 gulerødder
  • 1/2 squash
  • 1 ds hakkede tomater
  • 4 tomater
  • salt
  • peber
  • oregano
  • parmesanost (Friskrevet)

Brun kødet i olien i en gryde. Hak løgene og kom dem i. Skræl pastinak og gulerødder, skær dem i tern og kom dem i gryden. Flæk squashen på langs, skrab kernerne ud med en ske, og skær resten i tern. Kom ternene i gryden sammen med de hakkede tomater. Hak de friske tomater og kom dem i.

Lad kødsovsen simre til grøntsagerne er møre, men stadig har bid. Smag til med salt, peber og oregano.

Server med spaghetti eller anden pasta og friskrevet parmesan på toppen.

Indsendt af
d.
26.10.10.
Kategori:
Indsendt af
d.
26.10.10.
Kategori: