Rødkålssalat
En lækker rødkålssalat til f.eks. retter med steg eller fjerkræ. Salaten indeholder udover rødkål også appelsiner og mandler.
- 200 g rødkål
- 2 appelsiner
- 80 g mandler
- 4 spsk olivenolie
- 2 spsk honning
- 2 spsk rødvinseddike
- salt
- peber
Klik her og få vores gratis e-kogebog med de bedste salater.
Snit rødkålen i tynde strimler. Skræl appelsinerne og skær hinderne af appelsinbådene, så du har nogle fine fileter. Rist mandlerne på en tør pande i et par minutter. Bland dressingen af olie, honning, eddike, salt og peber.
Vend rødkålsstrimlerne og appelsinfileter sammen med dressingen i en skål. Drys mandlerne på toppen.