Salat med røget makrel

En dejlig og lidt anderledes salat end man måske er vant til med røget makrel, æg og ristede rugbrødstern.

Ingredienser
  • 120 g røget makrelfilet
  • 50 g vårsalat
  • 1/2 rødløg
  • 12 cherrytomater eller lignende
  • 4 æg
  • 4 skiver rugbrød
  • 3 spsk olie

Dressing

  • 1 dl olie
  • 2 spsk sød sennep (f.eks. Dijon)
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 1 spsk akaciehonning

Skyl salaten og kom den i en skål. Hak rødløget og skær tomaterne i kvarte, og kom dem i skålen.
Skær rugbrødet i tern og rist det i olie på en pande. Kog æggene i 7 minutter (fra vandet koger).

Fjern skindet fra makrelfileten, og skrab fedtlaget af med en kniv. Pil makrellen fri for ben, bræk den i mindre stykker og kom den i salaten.

Rør dressingen sammen. Pil æggene og skær dem i kvarte.

Servér salaten og anret med æggebåde, brødcroutoner og dressing.

Indsendt af
d.
03.10.11.
Kategori:
Indsendt af
d.
03.10.11.
Kategori: