Blinis med røget makrel

Blinis er en russisk opskrift på små pandekager, der konsistensmæssigt minder om kombinationen af pandekager og et stykke brød. Blinis indeholder boghvede, som giver pandekagen en ganske særlig smag, og som er meget velegnet til fisk.

Blinis med røget makrel er en skøn spise, hvor den syrlige creme fraiche og de skarpe rødløg skaber den perfekte smagsoplevelse.

Til 4 personer
  • 8 blinis pandekager (kan købes eller bages selv)
  • 1 rødløg
  • 100 g røget makrel
  • 1 1/2 dl creme fraiche 18%
  • dild

Bag pandekagerne eller varm de købte pandekager i ovnen.

Hak rødløget meget fint.

Fjern skindet fra makrellen og skrab fedtlaget af. Fjern eventuelle ben, og bræk "makrelkødet" i mindre stykker.

Tag pandekagerne ud af ovnen, og kom en klat creme fraiche på hver. Læg makrelstykkerne på og drys hakket rødløg over. Pynt med dild.

Servér straks.

Indsendt af
d.
01.05.12.
Kategori:
Indsendt af
d.
01.05.12.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem