Æggemuffins med champignoner

Skønne vegetariske æggemuffins fyldt med champignon, hytteost og løg, der alt sammen giver virkelig meget smag og en lækker konsistens. De kan f.eks. bruges til brunch, på madpakken eller som en let frokost.

Til 10 stk
  • 500 g champignoner
  • 1 tsk rapsolie
  • 10 g smør
  • 1/2 løg
  • 5 æg
  • salt
  • peber
  • 100 g hytteost
  • fedtstof til formene

Skær det nederste af stokken på champignonerne af, og rens dem for jord. Skær champignonerne i små stykker.

Kom olie og smør på en pande, og steg champignonerne ved høj varme, så de bliver gyldne. Gør det evt. ad flere omgange, så der ikke er for mange champignoner på panden ad gangen, for så begynder de at koge i stedet for at stege.

Pil løget, og hak det fint. Pisk æggene godt sammen med salt og peber. Vend hytteosten op i æggemassen, og tilsæt til sidst champignonerne.

Smør muffinsformene (f.eks. silikoneforme) med fedtstof, og fordel blandingen heri.

Bag æggemuffinsene i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Tip:
Æggemuffinsene kan sagtens fryses, så du kan roligt lave en stor portion.

Indsendt af
d.
26.10.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
26.10.16.
Kategori: