Æggeletter - lækre tarteletter med bacon, porre og æggefyld
Æggeletter er tarteletter på en ny og spændende måde, hvor de fyldes med bacon, porre og æg. På den måde får man de lækreste små porretærter, der er færdige, inden man får set sig om. Brug dem både til brunch, frokost eller som ekstra nem aftensmad med en salat til.
Ingredienser
til 4 personer- 150 g bacon
- 2 porrer
- 5 æg
- 80 g creme fraiche
- 3⁄4 tsk salt
- peber
- 10 tarteletter
Sådan laver du tærteletter
- Forvarm ovnen til 175 grader.
- Steg baconen helt sprød, og lad den dryppe af på fedtsugende papir.
- Skær toppen af porrerne, og kassér toppene. Rens porrerne grundigt for jord. Skær porrerne igennem på langs, og snit dem derefter helt fint.
- Pisk creme fraiche, æg, salt og peber sammen. Kom porrer og bacon i æggemassen.
- Sæt tarteletskallerne i et ildfast fad eller på en bageplade (eventuelt beklædt med bagepapir).
- Fordel æggefyldet i tarteletskallerne, og bag æggeletterne i ovnen i ca. 20 minutter, til æggemassen har sat sig.
Se også:
Jeg kan også klart anbefale disse mega lækre æg og bacon muffins.
Næringsindhold for æggeletterne
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 606 kcal | 2426 kcal |
Kulhydrat | 37 g | 148 g |
Protein | 21 g | 86 g |
Fedt | 41 g | 163 g |
Madplaner med tartelet-tærterne
Tartelet-tærterne kan spises hele året, og derfor indgår de også i madplaner til både sommer og vinter:
Sommer madplan med hverdagsmad Vinter madplan med billige retterMadplan til en hel måned på budget