Blomkålssalat med tomater

Den her blomkålssalat med tomater er supernem at lave, og så smager den bare rigtig godt. Derfor er den tit på menuen herhjemme – jeg serverer den bl.a. til pastaretter og diverse kødudskæringer.

Til 2 personer
  • 1/2 blomkål (ca. 300 g)
  • 1/2 rødløg
  • 100 g cherrytomater

Dressing

  • 1/2 citron
  • 2 spsk olie
  • salt
  • peber

Skyl blomkålen, og skær den i mindre buketter. Hak den helt fint med en kniv eller i en foodprocessor eller minihakker.

Hak løget, og skær tomaterne ud i kvarte. Bland blomkål, løg og tomater sammen i en skål.

Pres saften fra citronen, og bland den sammen med olie, salt og peber. Hæld dressingen over salaten, og vend det hele sammen.

Indsendt af
d.
11.09.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
11.09.17.
Kategori: