Chiagrød med mango og kokos

Chiagrød smager skønt og mætter dejligt, og denne udgave er med mango og kokos, som giver en ekstra lækker sødme samt et knasende element. Spis den, som den er, eller top den med frisk frugt eller nødder.

Til 2 personer
  • 1 mango
  • 4 spsk chiafrø
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk agavesirup
  • 4 spsk kokosmel

Del mangoen i to ved at skære langs stenen i midten. Skær eventuelle rester af mangokød fri fra stenen. Tag de halve mangostykker, og kør mangokødet fri på kanten af et glas, eller skær det fri med en kniv.

Skær mangokødet ud i mindre stykker, og bland det sammen med chiafrø, mælk og vaniljepulver i en skål. Dæk skålen til, og sæt den på køl natten over eller i mindst 4 timer, til grøden tykner.

Hæld chiagrøden i en blender sammen med agavesirup og kokos, og blend det hele godt sammen. Servér evt. chiagrøden toppet med lidt ekstra kokos.

Indsendt af
d.
12.04.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
12.04.17.
Kategori: