Dadelkugler med appelsin

Lækre dadelkugler, der er fyldt med appelsinsaft og –skal, der giver en helt fantastisk orangesmag. Kuglerne har også et dejligt knasende element i form af hakket, mørk chokolade. Mums!

Til 35 stk
  • 250 g friske dadler uden sten
  • 1 spsk kokosolie (kan undlades)
  • skallen af 1 økologisk appelsin
  • saften fra 1/2 appelsin
  • 150 g mandelmel
  • 25 g havregryn
  • 1 spsk kakaopulver
  • 40 g mørk chokolade

Pynt

  • 60 g mandelmel

Kom de friske dadler i en minihakker, foodprocessor eller blender. Smelt kokosolien i f.eks. en mikrobølgeovn. Riv skallen af appelsinen, og pres saften. Blend dadler, kokosolie, appelsinsaft og -skal sammen til en ensartet masse.

Kom massen op i en skål, og rør mandelmel, havregryn og kakao i. Hak chokoladen groft, og vend den i. Stil massen på køl i 30-60 minutter, så det bliver nemmere at trille den til kugler.

Form dadelkuglerne, og vend dem i mandelmel. Opbevar dem i en lukket beholder på køl.

Tip: Du kan selv lave mandelmel ved at blende samme antal gram hele mandler til fint mel.

Indsendt af
d.
01.08.17.
Kategori:
Indsendt af
d.
01.08.17.
Kategori: