Farsbrød med feta

Virkelig lækkert farsbrød med masser af cremet feta og bl.a. hvidløg, persille og soltørrede tomater, som giver en rigtig god smag.

starstarstarstarstar_half
4,5  –  2 stemmer  –  Stem her
Til 5 personer
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g soltørrede tomater
  • 2 bdt persille (små)
  • 1 kg hakket svine- og kalvekød
  • 2 æg
  • 1 dl havregryn
  • salt
  • peber
  • 350 g feta
  • Evt. lidt olie fra de soltørrede tomater (eller alm. olivenolie) til pensling

Hak løg, hvidløg, soltørrede tomater og persille fint. Kom det i en skål. Rør det hakkede kød, æg og havregryn i. Krydr med salt og peber. Rør farsen godt sammen.

Tag ca. 1/3 af farsen op på et stykke bagepapir, og form som et fladt aflangt brød - det er bunden af farsbrødet.

Smuldr fetaen i en skål, og fordel det henover midten af farsbrød-bunden. Jo mere du presser fetaen sammen, desto mere er der plads til inde i farsbrødet.

Fordel den resterende fars henover fetaen, så den hvide ost bliver lukket inde i midten af farsbrødet. Sørg for at det er lukket i siderne.

Løft farsbrødet (og bagepapiret) op i et ildfast fad. Pensl evt. med lidt olie fra de soltørrede tomater (eller alm. olivenolie). Bag i ovnen ved 200 grader i 40-45 minutter.

Lad gerne farsbrødet trække 5-10 minutter inden det serveres.

Indsendt af
d.
22.09.15.
Kategori:
Indsendt af
d.
22.09.15.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem