Fastelavnsboller med vaniljecreme og hindbær

Jeg er helt vild med de her fastelavnsboller med en lækker midte af sød vaniljecreme og hindbær, der tilføjer et friskt pift. Bollerne smager allerbedst, når de er lune. Har du nogle tilovers, kan du sagtens fryse dem ned.

starstarstarstarstar_border
4,0  –  2 stemmer  –  Stem her
Til 18 stk

Vaniljecreme

  • 1/2 vaniljestang
  • 5 dl sødmælk
  • 6 æggeblommer
  • 1/2 dl sukker
  • 2 spsk majsstivelse

Dej

  • 250 g smør
  • 6 dl mælk
  • 4 dl flormelis
  • 50 g gær
  • 1/2 vaniljestang
  • ca. 17 dl hvedemel

Pynt

  • 1 æg (sammenpisket)
  • 150 g hindbær (friske eller frosne)
  • evt. perlesukker

Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom dem op i en lille gryde sammen med sødmælk, æggeblommer, sukker og Maizena. Pisk det godt sammen, og varm det op under konstant omrøring ved svag varme. Lad cremen småboble i et par minutter, til den har tyknet lidt. Hæld cremen i en skål, og sæt den i køleskabet, til du skal bruge den.

Dej:
Gem ca. 1/5 af smørret, og sæt det til side. Kom mælk og det resterende smør i en gryde, og varm det op ved svag varme. Rør flormelis i, når smørret er smeltet. Tag gryden af varmen, og lad det køle af, til det er lillefingervarmt. Opløs gæren heri.

Skrab kornene ud af vaniljestangen, og tilsæt dem. Tilsæt melet, og ælt dejen godt igennem. Tilsæt herefter det sidste smør i små terninger. Ælt smørret grundigt ind i dejen, og sæt den til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter.

Tril dejen til det ønskede antal fastelavsboller. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pas på, at de ikke ligger for tæt - måske skal du bruge to plader. Læg et viskestykke over bollerne, og lad dem efterhæve i 30 minutter.

Brug tommelfingeren til at lave en lille fordybning i hver bolle. Fyld den med en stor spiseskefuld vaniljecreme. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og drys med hindbær og perlesukker, før de sættes i ovnen.

Bag bollerne ved 225 grader i 8-10 minutter.

Se også de her mega gode fastelavnsboller:

Indsendt af
d.
03.11.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
03.11.16.
Kategori:
close
Hvor mange stjerner giver du?
Stem