Frugtsalat med lakrids
Denne skønne frugtsalat er tilføjet et lækkert hint af lakrids i form af lakridspulver rørt i cremen samt stykker af mørk chokolade med lakrids. Det er både nemt, hurtigt og lækkert.
- 1 nektarin
- 1 æble
- 200 g vindruer
- 2 appelsiner
- 1 dl græsk yoghurt
- 2 tsk lakridspulver
- 60 g mørk chokolade med lakrids
Skyl frugterne. Skær nektarin og æble ud i små stykker. Halvér vindruerne. Skær skrællen af appelsinerne, og skær frugtkødet ud i små stykker. Kom frugtstykkerne i en skål, og bland dem sammen med græsk yoghurt og lakridspulver. Hak chokoladen, og vend den i frugtsalaten.