Havregrød med kanel og æble

Hvis du vil gøre din havregrød lidt ekstra lækker, kan du med fordel tilberede grøden med kanel og rive frisk æble henover. Æblet tilføjer en markant anderledes konsistens, der passer formidabelt til den cremede grød, som samtidig bliver perfekt afbalanceret smagsmæssigt af frugtsyren, sødmen og den krydrede kanel.

Til 1 person
  • 1 dl havregryn
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk sukker
  • 1 nip salt
  • 2 dl vand
  • 1/2 æble

Kom havregryn, kanel, sukker, salt og vand i en gryde. Sæt den på et blus ved middelvarme, og rør engang imellem, til havregrøden er færdig.

Riv æble på den grove side af rivejernet, og server det på toppen af den lune havregrød.

Indsendt af
d.
08.06.16.
Kategori:
Indsendt af
d.
08.06.16.
Kategori: